Morihei Ueshiba, også kaldet O’Sensei (“store lærer”), grundlæggeren af Aikido,
blev født d. 14. december 1883 i Wakayama præfekturet, Japan.
Som barn så han sin far angrebet og overfaldet af politiske modstandere og på grund af denne uretfærdighed,
satte han sig for at gøre sig stærk, så han kunne tage hævn.
Han studerede under mestre i flere traditionelle former for kampsport.
Han blev en ekspert i stilarterne ju-jitsu (ubevæbnet kamp), ken-jitsu (sværdkamp) og so-jitsu (spyd kamp).
På trods af sine imponerende fysiske og martiale kapaciteter, følte han sig meget utilfreds og han begyndte at dykke ned i religioner i håb om at finde en dybere mening med livet. Alt imens fortsatte han med at forfølge sine studier af budo og kampsport.
Ved at kombinere hans kampsportstræning med sine religiøse og politiske ideologier, skabte han den moderne kampkunst: Aikido.
Ueshiba besluttede sig for navnet, “Aikido”, i 1942 (før han kaldte sin kampkunst “aikibudo” og “aikinomichi”).
Aikido blev først bragt til resten af verden i 1951 af Minoru Mochizuki med et besøg i Frankrig, hvor han introducerede aikidoteknikker til judostuderende.
Han blev efterfulgt af Tadashi Abe i 1952, der kom som den officielle Aikikai Hombu repræsentant. Kenji Tomiki turnerede med en delegation fra forskellige kampsporte gennem 15 stater i USA i 1953. Senere samme år blev Koichi Tohei sendt til Hawaii af Aikikai Hombu, hvor han startede flere dojo’er.
Dette blev fulgt op af flere yderligere besøg og betragtes som den formelle indførelse af Aikido til USA.
Storbritannien fulgte i 1955, Italien i 1964 og Tyskland 1965. Seiichi Sugano blev udnævnt til at indføre aikido til Australien i 1965.
I dag er der Aikido-dojo’er (Aikido-træningssteder) i det meste af verden.
